RIP Tony Scott

Tilføjet den 21 aug, 2012 i Hollywood | 0 kommentarer

I går døde en af Hollywoods største billedmagere. Den engelsk fødte filminstruktør Tony Scott tog sit eget liv, da han sprang ud fra en bro i Los Angeles’ havnekvarter. Han blev 68 år gammel.

Tony Scott var kendt for at lave action-film med skyhøj production value. I modsætning til sin storebror Ridley Scott er Tonys film tit blevet anset for at være mere stil end indhold, men det er ikke helt retfærdigt.Det er rigtigt, at film som Top Gun og Domino mest af alt ligner lange musikvideoer. Til gengæld er hans bedste film som Crimson Tide og Enemy of the State både originale og dybt tankevækkende. Og som regelen er de fyldt med skæve og tredimensionelle karakterer.

Som Tony Scott sagde i et et interview fra 2009 for Cinemablend.com:

If you look at my body of work, there’s always a dark side to my characters. They’ve always got a skeleton in the closet, they’ve always got a subtext. I like that. Whether it’s Bruce Willis in Last Boy Scout or Denzel in this (The taking of Pelham 1 2 3). I think fear, and there’s two ways of looking at fear.

Den film, der uden tvivl har betydet mest for mig, er True Romance fra 1993. En roadmovie om tegneserienørden Clarence (spillet af Christian Slater), der gifter sig med luderen Alabama (spillet af Patricia Arquette). Sammen stjæler de en kuffert fyldt med stoffer fra hendes alfons og tager til Hollywood for at sælge det – skarpt forfulgt af den italienske mafia.

 

 

Tony Scotts mesterlige fortolkning af Quentin Tarantinos manuskript er kantet og politisk ukorrekt, men samtidig charmerende og rørende. Filmen fik mig til at føle, jeg muligvis også kunne bidrage med noget i den kunstart. Og for det er jeg inderligt taknemmelig.

 

Skriv en kommentar:

%d bloggers like this: